Finans Danmark

Finans Danmark

Sidste år i marts måned kom Finans Danmark med en opfordring til at tage kampen op med bla. phishing ved hjælp af DMARC.
Med ganske få undtagelser lykkedes det en samlet finansbranche fuldstændig at overhøre denne opfordring.

Finans Danmark har nu valgt at gå foran med et godt eksempel.
finansdanmark.dk domænet er nu topsikret mod misbrug med en DMARC reject politik, og derudover har man også aktiveret DNSSEC for domænet.
Så bliver det ikke bedre!

Finans Danmark er nu at finde på Elite listen

Så mangler vi bare at resten af finansbranchen kommer igang med at sikre sig selv og deres kunder mod falske emails.

“v=DMARC1; p=none;”

Doing it wrong

DMARC standarden blev designet til at være nem og ufarlig at tage i brug.
Man starter ganske simpelt med at overvåge sin email leverance, der er tale om ren overvågning, sikkerhedsmæssigt og leveringsmæssigt gør denne konfiguration ingen forskel.

"v=DMARC1; p=none; rua=mailto:xxx@ag.dmarcian.com;"

Herefter udfører man de nødvendige tilretninger for at ens email opfylder kravene fra DMARC standarden, tilretter SPF records, tilføjer manglende DKIM signaturer osv.
Denne process kan tage alt fra et par timer til flere år at komme igennem. Det er her værd at bemærke det yderst sjældent er tekniske forhindringer der får tingene til at tage tid, det skyldes typisk langsommelige interne procedurer og ansatte med et anstrengt forhold til nytænkning.

Når ens DMARC rapporter viser konfigurationen er helt på plads kan man skifte til en mere restriktiv DMARC politik, den kunne så således ud:

"v=DMARC1; p=quarantine; rua=mailto:xxx@ag.dmarcian.com;"

Bemærk ordet quarantine, oversat til dansk betyder det i en DMARC record at falske emails med dit domæne som afsender skal leveres direkte i spam mappen.

Vil man opnå bedst mulig beskyttelse mod misbrug, kan man efter et stykke tid skifte til den strengeste DMARC politik, det kunne se sådan ud:

"v=DMARC1; p=reject; rua=mailto:xxx@ag.dmarcian.com;"

Ordet reject medfører at falske emails nu helt afvises hvor de forsøges afleveret.

Alt i alt er DMARC i forhold til så mange andre ting ganske enkelt at implementere, der er jo ikke rigtig noget der kan gå galt…. troede jeg …

Inden man går igang bør man lige bruge en times tid på at sætte sig ind i det helt grundlæggende vedrørende DMARC, ring til en ven, hyr en professionel eller se nogle af de mange DMARC instruktions videoer på Youtube.
Den del er der desværre nogle firmaer som springer let og elegant henover.
Her på det seneste har jeg set en del DMARC records med følgende indhold:

"v=DMARC1; p=none;"

På dansk står der noget i stil med: “Hej emailservere i hele verden, jeg er igang med at implementere DMARC, så nu må i gerne generere rapporter når i ser email som skal forestille at komme fra mit domæne, når rapporterne er færdige kan i bare smide dem væk, jeg vil ikke have dem”

Sådan en konfiguration er selvsagt noget komplet meningsløst fumleri.
Det er ikke sådan at konfigurationen rent teknisk gør skade, den gør hverken fra eller til, i praksis kunne man ligeså godt slette en DMARC record med det indhold.
Men måske sender man et lidt uheldigt signal til de kriminelle?
Her er tale om et firma som sjusker med sikkerheden, er email sikkerhed den eneste form for sikkerhed der sjuskes med, eller sker det også på andre områder?

Fumle listen kan du se eksempler denne slags DMARC implementeringer.

Når dårlig sikkerhed bliver synlig


Postnord/Postdanmark har gennem tiden lagt navn til ganske mange phishing emails.

Nu kommer vi så til det komiske, billedet herover viser ikke en falsk email, den er skam ganske ægte og afsendt af Postnord.

Forklaringen er at Postnord kører den helt usikre stil, ingen DMARC, ingen DKIM signatur, kun en SPF record, og i dette tilfælde har de afsendt email fra en mailserver som ikke er dækket af SPF recorden.

Alt i alt, vil de fleste kriminelle være istand til at sende Postnord email som performer bedre end den ægte vare.

mac.com, me.com og icloud.com

De Apple ejede email domæner mac.com, me.com og icloud.com har nu en DMARC quarantine politik.
Du kan derfor ikke længere anvende din Internet udbyders SMTP server til at afsende den slags email, men skal i stedet for anvende Apples SMTP servere.
Her finder du Apples SMTP indstillinger
Bruger du en email adresse på et af de ovennævnte domæner f.eks. som afsender adresse hos MailChimp eller en anden email service provider, skal du skifte til et andet domæne.

SPF record tips

SPF record tips & tricks

SPF standarden beskriver den simpleste form for email authentication der eksisterer.
SPF har været i brug siden ca. år 2005.
Enhver domæneejer bør kende til og anvende SPF, sådan lidt i stil med alle der færdes i trafikken skal kende færdselsloven og overholde den.
Men, hvor det i trafikken er forbudt ved lov at udsætte sig selv eller andre for fare, så forholder det sig helt anderledes på Internettet, her er der nærmest ingen regler for hvor usikkert  man kan slippe afsted med at opføre sig.

Mange domæner anvender ikke SPF.
Andre har problemer med implementeringen, og ender med  en konfiguration som ikke virker.

Jeg har kigget på rigtig mange SPF records gennem årene, og i forhold til de defekte SPF records, er der en sær form for system i rodet, det er de samme fejl man ser igen og igen.

Copy/Paste

Det er meningen der skal tænkes lidt over hvad man fylder i sin SPF record, en del vælger en Google søgning istedet, finder en ældgammel artikel om SPF records og kopierer noget derfra.
SPF records som starter med “v=spf1 a mx ptr” er der for det meste ikke tænkt meget over, de kan typisk godt tåle en kritisk gennemgang.
F.eks bør man ikke anvende ptr udtrykket i en SPF record.

Copy/Paste fra Microsoft Word

Lad være med at kopiere fra Word/Excel direkte ind i et DNS webinterface, det kan give nogle besynderlige resultater.
F.eks:

v=spf1 ip4:194.255.119.0/26 ip4:213.150.59.247/32 include:spf.comendosystems.com\226\128\147all

som nok i stedet for skulle have været:

v=spf1 ip4:194.255.119.0/26 ip4:213.150.59.247/32 include:spf.comendosystems.com -all

Kilde: Folketingets domæne ft.dk 14/7/2018

MX udtryk + G-Suite/Office365

Anvender du G-Suite eller Office365 til email, skal du have “include:_spf.google.com” eller “include:spf.protection.outlook.com” i din SPF record, et “mx” udtryk er fuldkommen overflødigt og bidrager kun til at øge antallet af DNS opslag som kræves for at evaluere din SPF record.
Der er en grænse på max 10, så det er en dårlig ide med overflødige udtryk.

Blind tillid til email service providers

Email service providers (3. parter) lever af at sende email, så det ville være naturligt at tro de har fuldkommen styr på samtlige email standarder incl. SPF.
De har de imidlertid ikke, faktisk kan jeg kun komme i tanke om en enkelt email service provider som formår at beskrive SPF rigtigt i sin dokumentation.
Hovedparten af alle email service providers kan ikke kende forskel på SenderId og SPF, og det til trods der er en ganske væsentlig forskel på hvordan de virker.
Som udgangspunkt, kan du regne med at email service providers beder dig lave ændringer i din SPF record som ikke har noget med SPF at gøre. Og ja, jeg ved det lyder helt skørt, men det bliver det ikke mindre rigtigt af.
Her kan du læse mere om SenderId vs. SPF.

Manglende oprydning

Indtil 2012 kunne man med rette være lidt bange for at rydde op/slette noget i en SPF record, man arbejdede lidt i blinde og kunne nemt komme til at slette noget som stadig var i brug.
Sørger man for at implementere DMARC har man ikke den slags problemer, så fortæller ens DMARC rapporter helt tydeligt hvad der er i brug.

Parkerede domæner

Mange firmaer ejer en stor samling domæner. Det kan dreje sig om lookalike domæner, produktnavne, gamle produktnavne, fremtidige produktnavne osv.
Ved at have domænerne registreret, men intaktive, beskytter man sig f.eks mod typosquatting.
De fleste firmaer glemmer desværre at beskytte domænerne mod email misbrug.
For et lookalike domænes vedkommende betyder det man nærmest giver de kriminelle en hjælpende hånd når de beslutter sig for at rette et phishing angreb mod firmaets kunder.
Her kan du læse om hvordan du beskytter et parkeret domæne

Mere end en SPF record

SPF standarden dikterer at man kun have en SPF record pr. domæne/subdomæne, så når man ønsker at tilføje noget, skal det tilføjes til den allerede eksisterende SPF record.

Test dine ændringer

Der findes masser af gratis værktøjer som på sekunder kan fortælle dig om du har lavet fatale fejl i din SPF record.
Personligt anvender jeg altid Dmarcians SPF Survey

Spørg hvis du er i tvivl

Internettet er, ud over at være arbejdsplads for kriminelle, distributionskanal for fakenews plus en masse andet skidt, også stedet hvor du kan finde flinke og hjælpsomme mennesker som gerne giver en hånd når du sidder og bøvler med et teknisk problem.

Læsestof om SPF:

Hjælper du kriminelle?

Donating to crime

Nej, du hjælper nok ikke de kriminelle med fuldt overlæg, men dårlig email sikkerhed kombineret med et par andre uhensigtsmæssigheder, kan gøre at du alligevel hjælper dem, eller ihvertfald gør deres arbejde betydeligt nemmere.

DMARC
Har du ikke implementeret DMARC på dit domæne, gør du det ekstremt nemt for kriminelle at sende forfalskede og særdeles vellignende emails med dit eget domæne som afsender.
En SPF record er i forhold til phishing værdiløs.
Din lokale ekspert som hårdnakket påstår en SPF record er løsningen på falske emails, ja ham må du bede om at læse SPF standarden lidt mere grundigt, der er noget helt grundlæggende han har misforstået.

Referencer
Er du et af de firmaer som skilter med dine B2B kunder og samarbejdspartere på din hjemmeside, har du givet de kriminelle endnu en hjælpende hånd. Med den information ved de også hvem de kan rette et spear phishing angreb imod.

Medarbejderoversigt
Er du derudover også et af de firmaer som har en medarbejderoversigt liggende på din hjemmeside, med titler, navne og emailadresser, så ved de kriminelle også præcis hvilken falsk identitet de skal antage.

Alt i alt er det ikke så svært utilsigtet nærmest at opfordre til kriminalitet. Der er ikke rigtig nogen lov som forbyder ovenstående scenarie, men er du glad for, eller måske ligefrem afhængig af dine kunder, vil jeg anbefale ikke at udsætte dem for fare som i sidste ende vil pege tilbage på dig.

 

 

SPF er ikke SenderID

You are using it wrong
I Januar måned oprettede jeg status.dmarc.dk, hvor man kan se email sikkerheds status for en række udvalgte domæner.
At firmaer over en bred kam ikke bekymrer sig om email sikkerhed er ikke den store nyhed.
Men det er en smule skræmmende at se hvor store problemer der er med at implementere SPF korrekt, vi taler om en over 10 år gammel standard som i nogle tilfælde end ikke store velrenomerede IT firmaer magter at implementere korrekt.

Hvordan kan så mange mislykkes med at implementere noget så forholdsvis simpelt som SPF?

Lad os starte med at se på hvad SPF egentlig er. SPF standarden er defineret i RFC7208.
Indrømmet det er bestemt ikke læselet læsning, men når man bare igennem introduktionen vil man forstå at SPF beskytter MAIL FROM domænet mod uautoriseret brug.

Næste ting vi skal have slået fast: MAIL FROM domænet er ikke det domæne du kan se som en del af afsender emailadressen i din email klient. 1
MAIL FROM adressen/domænet kan du se hvis du kigger i de rå headers der hører til en email.
Her er et eksempel på en MAIL FROM emailadresse i en email fra Proshop. 2

3fc.c.507834095.j3786771-20809254@proshop.anpdm.com

MAIL FROM domænet er i dette tilfælde

proshop.anpdm.com

Det vil sige SPF recorden som var gældende da jeg modtog denne email skal man kigge efter på ovenstående domæne,  og ganske rigtigt, der finder man en SPF record som whitelister APSIS email infrastrukturen.
Hvorfor i alverden inkluderer Proshop så APSIS SPF recorden i roden af proshop.dk domænet?
Ja det er et godt spørgsmål. men det har ihvertfald ikke noget med SPF at gøre.
Der er flere mulige forklaringer.

  • Email service provideren aner ikke hvordan SPF virker, det tror jeg nu ikke er tilfældet når vi taler om APSIS, men jeg har talt med mange hvor det var forklaringen.
  • Man forsøger at understøtte den forældede SenderID standard, på en særdeles uelegant og kluntet måde.

Lad os kigge lidt nærmere på SenderID. M3AAWG som er en sammenslutning af firmaer der modtager tæt på alle de emails du sender, skriver meget diplomatisk:

SenderID deprecation
SenderID is a deprecated standard that was intended as an alternative to SPF. SenderID was
officially deprecated with the publication of RFC7208 in 2015, and is no longer considered when
authenticating email. SenderID records can be identified by their v=spf2.0 prefix.
A record that starts with this prefix should not be used and any such record should be deleted.

Kender man lidt til SenderID syntax og fallback til SPF syntax når en SenderID record ikke eksisterer kunne man lave denne lidt mindre diplomatiske oversættelse:

SenderID er død, stendød, hold op med at understøtte det. Skal du død og pine understøtte SenderID, så hav i det mindste anstændighed nok i livet til at anvende den korrekte SenderID syntax, så du ikke samtidig gør skade på eksisterende SPF records. :-)

Lad os komme igang med at få ryddet op efter SenderID, uhyggeligt mange SPF records indeholder include statements som ikke burde være der. Overflødige include statements er den altoverskyggende største årsag til defekte SPF records.

 

1 SPF er dermed i praksis virkningsløs som beskyttelse mod phishing.
2 Jeg har intet imod hverken Proshop eller APSIS, jeg brugte ganske enkelt det seneste nyhedsbrev jeg har modtaget som eksempel.

Kilder:
M3AAWG Best Practices for Managing SPF Records.
SPF vs. SenderID

status.dmarc.dk

At finde ud af om et domæne er sikret mod phishing kan være lidt udfordrende.

Har du en iPhone, kan du med fordel installere Stopsvindel.nu app’en, så foregår det helt automatisk & smertefrit.

Du kan også bruge DMARC dot DKs seneste tiltag: status.dmarc.dk, her kan du nogenlunde nemt se om et givent domæne har sikret sig mod email misbrug.
Der er i øjeblikket lidt over 500 domæner i den bagvedliggende database, men der bliver løbende tilføjet nye.

Er der domæner du gerne vil have tilføjet, så send en email til henrik snabela dmarc.dk

Sikkerhedsopdatering nu, næste uge eller næste måned

Man sleeping in sofa

Venter man for længe med at sikkerhedsopdatere Internetvendte systemer kan det have fatale følger.  Det kan alle WannaCry og NotPetya ofre skrive under på, og senest har Equifax også gjort sig nogle uheldige erfaringer på det område.

Generelt er det en god ide ikke at vente for længe med at opdatere hvis sikkerhed er en prioritet i ens liv eller virksomhed.
En ting er sikkert, jo længere man venter, jo større er risikoen for at nogen udnytter de sikkerhedsproblemer man har.

Email havde engang et sikkerhedsproblem, i mange år var det muligt at udgive sig for at være en anden end den man egentlig var, og det var ikke engang svært at gøre. Fænomenet var kendt som phishing og blev  anvendt direkte eller indirekte  til alverdens former for kriminalitet i hele verden.

Heldigvis kom der en sikkerhedsopdatering til email ved navn DMARC. DMARC løste problemet med at man frit kunne udgive sig for at være en anden.
DMARC sikkerhedsopdateringen var i kraft af sit design en af de sikkerhedsopdateringer man ikke med god samvittighed kunne udskyde udrulningen af.

Om DMARC gælder:

  • Mulighed for gradvis og risikofri udruldning.
  • Der er tale om en overbygning på SPF & DKIM som er gennemprøvede standarder man allerede har haft i brug i mange år. Lidt populært sagt, låsen har været der i mange år, DMARC sørger for at dreje nøglen.
  • Det er gratis, DMARC er en Internet standard og derfor gratis for alle at anvende.

Nå, tilbage til virkeligheden og et par facts.

  • Over 98% af de Danske domæner har ikke taget DMARC i brug.
  • Det er over 5 år siden DMARC blev en realitet.

Du behøver ikke at vente længere!
Kom nu igang med at gøre dit til Internettet bliver lidt mere sikkert for os allesammen.