BIMI

BIMI logo

DMARC handler normalt om sikkerhed. Din egen sikkerhed, dine kunders sikkerhed og ikke mindst dine leverandører og samarbejdspartneres sikkerhed. Hele vejen rundt kan man med DMARC slippe for de mest vellignende phisning emails ved hjælp af DMARC.
Hvis den slags sikkerhed er helt uinteressant for dig er DMARC uinteressant for dig….. og dog, bliv lige hængende lidt endnu.
I sidste uge blev Google/Gmail en del af BIMI projektet.

BIMI er den korte udgave af Brand Indicators for Message Identification.
Med BIMI kan man få vist sit firma logo sammen med afsender navnet i modtagerens inbox.
Det kunne f.eks se således ud.

BIMI example

Ser det interessant ud? Jamen så blev DMARC alligevel interessant for dig. BIMI er nemlig kun en mulighed hvis du har en DMARC reject eller quarantine policy i drift.

Læs mere om BIMI

Bedre sent end aldrig – men

Digitaliseringsstyrelsen

NemID phishing har været vældig populært denne sommer.

Nemid.nu domænet har været beskyttet imod misbrug i lang tid, så de kriminelle har været nødt til at anvende alternative domæner.

Først blev NETS misbrugt, deres domæne (nets.eu) står til fri afbenyttelse, de er aldrig rigtig blevet færdige med at implementere DMARC. De er over årene adskillige gange blevet gjort opmærksomme på at det ville være hensigtsmæssigt hvis de fik sig en fuld DMARC implementering, men den slags behøver man som monopol ikke at bekymre sig om.

Så var det Dansk ITs tur (dit.dk), Email sikkerheden hos Dansk IT har ikke været tidssvarende siden engang i 2005. Så ja, det er vel ikke så overraskende at deres domæne blev misbrugt.

Så kom turen til Digitaliseringsstyrelsen (digst.dk)
Nu begynder det at blive lidt pinligt. Tilbage i 2017 deltog jeg i en workshop hos Center for Cybersikkerhed sammen med Digitaliseringsstyrelsen, Statens IT & Danske Bank.
Vi kom med input til hvad der senere blev til Center for Cybersikkerheds vedledning om DMARC.
Jeg har jo i en del år forsøgt at udbrede kendskabet til DMARC, så jeg gik vældig glad hjem fra den workshop og tænkte, “Fedt, nu skal de alle hjem og igang med DMARC”, ja OK ikke Danske Bank, de var den første bank der implementerede DMARC i Danmark.
Statens IT kom hurtigt igang, men hos Digitaliseringsstyrelsen skete der ikke rigtig noget, trods nogle opfordringer til at komme igang blev deres domæne ved med at være ubeskyttet.

Så gik det galt, og fik de endelig fingrene ud hos Digitaliseringsstyrelsen.
De har nu en fuld DMARC implementering + DNSSEC + DANE.

Så tillykke til Digitaliseringsstyrelsen og velkommen på Elite listen

Bedre sent end aldrig – men det havde været endnu bedre hvis de havde handlet før de blev misbrugt.

NemID phishingmail i omløb
Styrelse advarer: NemID-svindlere på spil

SPF skrald

Landfill

Forholdsvis mange firmaer har et domæne med en defekt SPF record.
Den nok hyppigste årsag til SPF record defekter er for mange DNS opslag.

Synderen er for det meste Sender ID standarden.
Sender ID havde nogle alvorlige defekter fra fødsel, og kun nogle Microsoft ildsjæle tog i en periode standarden alvorligt, herefter overgik den hurtigt til en slags vegetativ tilstand.
I slutningen af 2011 begyndte selv Microsoft at anvende SPF.
Endelig i 2015 blev Sender ID standarden erklæret officielt død.

Der er dog stadig masser af firmaer der vil bede dig lave tilføjelser til din SPF record som kun har til formål at understøtte den afdøde Sender ID standard, det bliver desværre i sidste ende tit på bekostning af SPF funktionalitet som ophører med at virke.
Det hele bliver ekstra forvirrende af at disse leverandører omtaler Sender ID understøttelsen som om der var tale om SPF.

I et forsøg på at komme dette problem til livs, kommer her en liste over elementer du kan fjerne fra SPF recorden i roden af dit domæne, idet de ikke har noget med understøttelse af SPF standarden at gøre.

include:emsd1.com
include:trustpilotservice.com
include:mktomail.com
include:agspf.agillic.eu
include:_spf.presscloud.com
include:_spf.anpdm.com
include:send.aweber.com
include:spf.mailjet.com
include:mailmailmail.net
include:bounce.peytz.dk
include:_spf.createsend.com
include:emarsys.net
include:emsmtp.com
include:emarsys.us
include:emsmtp.us
include:musvc.com
include:spf.sendinblue.com
include:_spf.salesforce.com
include:carmamail.com
include:hubspotemail.net

Listen vil blive opdateret efterhånden som jeg falder over mere skrald

Der eksisterer også en del firmaer med denne include i SPF recorden i roden af deres domæne:

include:amazonses.com

Det er det lodret modsatte af hvad Amazon SES angiver i sin SPF vejledning, så den kan også fjernes.

Læsestof:
M3AAWG Best Practices for Managing SPF Records.
SPF Standarden RFC 7208.

 

Transmission af personoplysninger via e-mail

Fra nytår træder Datatilsynets nye regler for transmission af personoplysninger via e-mail sådan rigtig i kraft.
Vejledningen er lidt uklar, der er mange “kan” og “bør” og meget få “skal” og “er”
Alt i alt, er der som databehandler mulighed for at komme galt afsted.

Tænk hvis vi havde fået simple regler i stil med:
SMTP trafik skal foregå over en TLS forbindelse.
Transmission af personoplysninger der omfatter mere end et enkelt individ skal end-to-end krypteres.

Nå, tilbage til den besværlige virkelighed.

Der er også ting i vejledningen som er helt klart beskrevet, det er f.eks altid databehandler (afsenders) ansvar at en e-mail kan sendes sikkert til modtagerens mailserver.

Det er jo klar tale, men hvordan finder man ud af om det overhovedet kan lade sig gøre?

Lad os forestille os jeg vil sende en e-mail over TLS fra dmarc.dk til datatilsynet.dk.

I Holland tager man elementær sikkerhed noget mere alvorligt end vi gør her i Danmark, på https://internet.nl kan man finde en funktion til at teste et domænes e-mail konfiguration.

Her kan du se en rapport for dmarc.dk
Så langt, så godt, min egen e-mail løsning kan godt transmittere e-mail over TLS.
Nu er det så min opgave at sikre mig jeg kan sende sikkert til Datatilsynets mailserver, her kan du se en rapport for datatilsynet.dk
Ja kønt er det jo ikke ligefrem, e-mail sikkerhed har bestemt ikke nogen høj prioritet hos Datatilsynet, men det er dog muligt at levere en e-mail over en TLS forbindelse til dem.

Så er alt vel godt, og jeg kan roligt trykke på Send knappen?
Ja og nej, Datatilsynet har ikke sikret datatilsynet.dk med DNSSEC, så jeg skal kunne  leve med at min e-mail falder i forkerte hænder hvis nogen har overtaget kontrollen over indgående e-mail til @datatilsynet.dk adresser.

Datatilsynet kunne selvfølgelig bare aktivere DNSSEC for datatilsynet.dk, det tager ikke mange minutter, hos en del DNS udbydere kræver det kun et tryk på en knap.
Udfordringerne stopper imidlertid ikke her, Datatilsynets e-mail leverandør anvender heller ikke DNSSEC. Der er ikke tale om noget unikt for netop deres leverandør, heller ikke de helt store e-mail leverandører som G-Suite & Office365 anvender DNSSEC.

Jeg havde mig en god lang snak med Googles support om netop dette. Det er ikke overraskende ikke specielt nemt at få Google til at indrømme deres standard konfiguration ikke er helt sikker, på den anden side er jeg heller ikke specielt nem at slippe af med igen.

Til slut tryllede Google 4 DNSSEC signede MX hosts op af hatten til mig.

mx1.smtp.goog
mx2.smtp.goog
mx3.smtp.goog
mx4.smtp.goog

Anvender du G-Suite kan du udskifte dine eksisterende MX records med ovenstående, for at få bedst mulighed sikkerhed for at din e-mail leveres til dig.

Alt i alt:
Vi skal snart leve med nogle nye strengere regler for e-mail som skal gøre omgangen med personoplysninger mere sikker.
På papiret ser det fint ud, men i realiteten er der tale om et sminket lig.

Lidt læsestof:
DK-Hostmasters statistik over DK domæner med DNSSEC
How-to Geek om DNS Cache poisoning
Wikipedia artikel om DNS Spoofing

Hvor der er vilje, er der vej

For et par uger siden lå Netcompany og rodede på min fumle liste, idet de siden de oprettede deres DMARC record i Juni sidste år ikke har haft en funktionel DMARC record.
Nu er der imidlertid sket ting og sager, på et par uger fra de bevæget sig fra 0 til 100, de har nu en fuld DMARC reject policy.
Det er sgu’ godt gået, flot indsats!

Lad os håbe flere konsulenthuse følger det gode eksempel.

 

Finans Danmark

Finans Danmark

Sidste år i marts måned kom Finans Danmark med en opfordring til at tage kampen op med bla. phishing ved hjælp af DMARC.
Med ganske få undtagelser lykkedes det en samlet finansbranche fuldstændig at overhøre denne opfordring.

Finans Danmark har nu valgt at gå foran med et godt eksempel.
finansdanmark.dk domænet er nu topsikret mod misbrug med en DMARC reject politik, og derudover har man også aktiveret DNSSEC for domænet.
Så bliver det ikke bedre!

Finans Danmark er nu at finde på Elite listen

Så mangler vi bare at resten af finansbranchen kommer igang med at sikre sig selv og deres kunder mod falske emails.

“v=DMARC1; p=none;”

Doing it wrong

DMARC standarden blev designet til at være nem og ufarlig at tage i brug.
Man starter ganske simpelt med at overvåge sin email leverance, der er tale om ren overvågning, sikkerhedsmæssigt og leveringsmæssigt gør denne konfiguration ingen forskel.

"v=DMARC1; p=none; rua=mailto:xxx@ag.dmarcian.com;"

Herefter udfører man de nødvendige tilretninger for at ens email opfylder kravene fra DMARC standarden, tilretter SPF records, tilføjer manglende DKIM signaturer osv.
Denne process kan tage alt fra et par timer til flere år at komme igennem. Det er her værd at bemærke det yderst sjældent er tekniske forhindringer der får tingene til at tage tid, det skyldes typisk langsommelige interne procedurer og ansatte med et anstrengt forhold til nytænkning.

Når ens DMARC rapporter viser konfigurationen er helt på plads kan man skifte til en mere restriktiv DMARC politik, den kunne så således ud:

"v=DMARC1; p=quarantine; rua=mailto:xxx@ag.dmarcian.com;"

Bemærk ordet quarantine, oversat til dansk betyder det i en DMARC record at falske emails med dit domæne som afsender skal leveres direkte i spam mappen.

Vil man opnå bedst mulig beskyttelse mod misbrug, kan man efter et stykke tid skifte til den strengeste DMARC politik, det kunne se sådan ud:

"v=DMARC1; p=reject; rua=mailto:xxx@ag.dmarcian.com;"

Ordet reject medfører at falske emails nu helt afvises hvor de forsøges afleveret.

Alt i alt er DMARC i forhold til så mange andre ting ganske enkelt at implementere, der er jo ikke rigtig noget der kan gå galt…. troede jeg …

Inden man går igang bør man lige bruge en times tid på at sætte sig ind i det helt grundlæggende vedrørende DMARC, ring til en ven, hyr en professionel eller se nogle af de mange DMARC instruktions videoer på Youtube.
Den del er der desværre nogle firmaer som springer let og elegant henover.
Her på det seneste har jeg set en del DMARC records med følgende indhold:

"v=DMARC1; p=none;"

På dansk står der noget i stil med: “Hej emailservere i hele verden, jeg er igang med at implementere DMARC, så nu må i gerne generere rapporter når i ser email som skal forestille at komme fra mit domæne, når rapporterne er færdige kan i bare smide dem væk, jeg vil ikke have dem”

Sådan en konfiguration er selvsagt noget komplet meningsløst fumleri.
Det er ikke sådan at konfigurationen rent teknisk gør skade, den gør hverken fra eller til, i praksis kunne man ligeså godt slette en DMARC record med det indhold.
Men måske sender man et lidt uheldigt signal til de kriminelle?
Her er tale om et firma som sjusker med sikkerheden, er email sikkerhed den eneste form for sikkerhed der sjuskes med, eller sker det også på andre områder?

Fumle listen kan du se eksempler denne slags DMARC implementeringer.