SPF record tips

SPF record tips & tricks

SPF standarden beskriver den simpleste form for email authentication der eksisterer.
SPF har været i brug siden ca. år 2005.
Enhver domæneejer bør kende til og anvende SPF, sådan lidt i stil med alle der færdes i trafikken skal kende færdselsloven og overholde den.
Men, hvor det i trafikken er forbudt ved lov at udsætte sig selv eller andre for fare, så forholder det sig helt anderledes på Internettet, her er der nærmest ingen regler for hvor usikkert  man kan slippe afsted med at opføre sig.

Mange domæner anvender ikke SPF.
Andre har problemer med implementeringen, og ender med  en konfiguration som ikke virker.

Jeg har kigget på rigtig mange SPF records gennem årene, og i forhold til de defekte SPF records, er der en sær form for system i rodet, det er de samme fejl man ser igen og igen.

Copy/Paste

Det er meningen der skal tænkes lidt over hvad man fylder i sin SPF record, en del vælger en Google søgning istedet, finder en ældgammel artikel om SPF records og kopierer noget derfra.
SPF records som starter med “v=spf1 a mx ptr” er der for det meste ikke tænkt meget over, de kan typisk godt tåle en kritisk gennemgang.
F.eks bør man ikke anvende ptr udtrykket i en SPF record.

Copy/Paste fra Microsoft Word

Lad være med at kopiere fra Word/Excel direkte ind i et DNS webinterface, det kan give nogle besynderlige resultater.
F.eks:

v=spf1 ip4:194.255.119.0/26 ip4:213.150.59.247/32 include:spf.comendosystems.com\226\128\147all

som nok i stedet for skulle have været:

v=spf1 ip4:194.255.119.0/26 ip4:213.150.59.247/32 include:spf.comendosystems.com -all

Kilde: Folketingets domæne ft.dk 14/7/2018

MX udtryk + G-Suite/Office365

Anvender du G-Suite eller Office365 til email, skal du have “include:_spf.google.com” eller “include:spf.protection.outlook.com” i din SPF record, et “mx” udtryk er fuldkommen overflødigt og bidrager kun til at øge antallet af DNS opslag som kræves for at evaluere din SPF record.
Der er en grænse på max 10, så det er en dårlig ide med overflødige udtryk.

Blind tillid til email service providers

Email service providers (3. parter) lever af at sende email, så det ville være naturligt at tro de har fuldkommen styr på samtlige email standarder incl. SPF.
De har de imidlertid ikke, faktisk kan jeg kun komme i tanke om en enkelt email service provider som formår at beskrive SPF rigtigt i sin dokumentation.
Hovedparten af alle email service providers kan ikke kende forskel på SenderId og SPF, og det til trods der er en ganske væsentlig forskel på hvordan de virker.
Som udgangspunkt, kan du regne med at email service providers beder dig lave ændringer i din SPF record som ikke har noget med SPF at gøre. Og ja, jeg ved det lyder helt skørt, men det bliver det ikke mindre rigtigt af.
Her kan du læse mere om SenderId vs. SPF.

Manglende oprydning

Indtil 2012 kunne man med rette være lidt bange for at rydde op/slette noget i en SPF record, man arbejdede lidt i blinde og kunne nemt komme til at slette noget som stadig var i brug.
Sørger man for at implementere DMARC har man ikke den slags problemer, så fortæller ens DMARC rapporter helt tydeligt hvad der er i brug.

Parkerede domæner

Mange firmaer ejer en stor samling domæner. Det kan dreje sig om lookalike domæner, produktnavne, gamle produktnavne, fremtidige produktnavne osv.
Ved at have domænerne registreret, men intaktive, beskytter man sig f.eks mod typosquatting.
De fleste firmaer glemmer desværre at beskytte domænerne mod email misbrug.
For et lookalike domænes vedkommende betyder det man nærmest giver de kriminelle en hjælpende hånd når de beslutter sig for at rette et phishing angreb mod firmaets kunder.
Her kan du læse om hvordan du beskytter et parkeret domæne

Mere end en SPF record

SPF standarden dikterer at man kun have en SPF record pr. domæne/subdomæne, så når man ønsker at tilføje noget, skal det tilføjes til den allerede eksisterende SPF record.

Test dine ændringer

Der findes masser af gratis værktøjer som på sekunder kan fortælle dig om du har lavet fatale fejl i din SPF record.
Personligt anvender jeg altid Dmarcians SPF Survey

Spørg hvis du er i tvivl

Internettet er, ud over at være arbejdsplads for kriminelle, distributionskanal for fakenews plus en masse andet skidt, også stedet hvor du kan finde flinke og hjælpsomme mennesker som gerne giver en hånd når du sidder og bøvler med et teknisk problem.

Læsestof om SPF:

SPF er ikke SenderID

You are using it wrong
I Januar måned oprettede jeg status.dmarc.dk, hvor man kan se email sikkerheds status for en række udvalgte domæner.
At firmaer over en bred kam ikke bekymrer sig om email sikkerhed er ikke den store nyhed.
Men det er en smule skræmmende at se hvor store problemer der er med at implementere SPF korrekt, vi taler om en over 10 år gammel standard som i nogle tilfælde end ikke store velrenomerede IT firmaer magter at implementere korrekt.

Hvordan kan så mange mislykkes med at implementere noget så forholdsvis simpelt som SPF?

Lad os starte med at se på hvad SPF egentlig er. SPF standarden er defineret i RFC7208.
Indrømmet det er bestemt ikke læselet læsning, men når man bare igennem introduktionen vil man forstå at SPF beskytter MAIL FROM domænet mod uautoriseret brug.

Næste ting vi skal have slået fast: MAIL FROM domænet er ikke det domæne du kan se som en del af afsender emailadressen i din email klient. 1
MAIL FROM adressen/domænet kan du se hvis du kigger i de rå headers der hører til en email.
Her er et eksempel på en MAIL FROM emailadresse i en email fra Proshop. 2

3fc.c.507834095.j3786771-20809254@proshop.anpdm.com

MAIL FROM domænet er i dette tilfælde

proshop.anpdm.com

Det vil sige SPF recorden som var gældende da jeg modtog denne email skal man kigge efter på ovenstående domæne,  og ganske rigtigt, der finder man en SPF record som whitelister APSIS email infrastrukturen.
Hvorfor i alverden inkluderer Proshop så APSIS SPF recorden i roden af proshop.dk domænet?
Ja det er et godt spørgsmål. men det har ihvertfald ikke noget med SPF at gøre.
Der er flere mulige forklaringer.

  • Email service provideren aner ikke hvordan SPF virker, det tror jeg nu ikke er tilfældet når vi taler om APSIS, men jeg har talt med mange hvor det var forklaringen.
  • Man forsøger at understøtte den forældede SenderID standard, på en særdeles uelegant og kluntet måde.

Lad os kigge lidt nærmere på SenderID. M3AAWG som er en sammenslutning af firmaer der modtager tæt på alle de emails du sender, skriver meget diplomatisk:

SenderID deprecation
SenderID is a deprecated standard that was intended as an alternative to SPF. SenderID was
officially deprecated with the publication of RFC7208 in 2015, and is no longer considered when
authenticating email. SenderID records can be identified by their v=spf2.0 prefix.
A record that starts with this prefix should not be used and any such record should be deleted.

Kender man lidt til SenderID syntax og fallback til SPF syntax når en SenderID record ikke eksisterer kunne man lave denne lidt mindre diplomatiske oversættelse:

SenderID er død, stendød, hold op med at understøtte det. Skal du død og pine understøtte SenderID, så hav i det mindste anstændighed nok i livet til at anvende den korrekte SenderID syntax, så du ikke samtidig gør skade på eksisterende SPF records. :-)

Lad os komme igang med at få ryddet op efter SenderID, uhyggeligt mange SPF records indeholder include statements som ikke burde være der. Overflødige include statements er den altoverskyggende største årsag til defekte SPF records.

 

1 SPF er dermed i praksis virkningsløs som beskyttelse mod phishing.
2 Jeg har intet imod hverken Proshop eller APSIS, jeg brugte ganske enkelt det seneste nyhedsbrev jeg har modtaget som eksempel.

Kilder:
M3AAWG Best Practices for Managing SPF Records.
SPF vs. SenderID

Er dit firma et nemt mål for phishing?

Rigtig meget cybercrime starter med noget så simpelt som en phishing email.
Prioriterer du ikke email sikkerhed i din virksomhed, kan du uforvarende komme til at give de kriminelle en hjælpende hånd.
På den måde kan du udsætte både dit firma og måske endnu værre dine kunder, for unødvendig fare.

Er din virksomhed sikret ? Tjek selv, det tager kun et par minutter.

  1. Åben Dmarcian.com DMARC Inspector.
  2. Indtast dit firmas domænenavn.
  3. Udfyld CAPTCHA.
  4. Tryk på Inspect The Domain knappen.
  5. På næste side vises domænets DMARC record såfremt den eksisterer.

Lad os se på nogle af de mulige resultater.

politi.dk

politi.dk DMARC inspector result

Her har vi et fuldkommen ubeskyttet domæne, kriminelle kan helt frit anvende @politi.dk email adresser i phishing emails de udsender. Politiet er bekendt med problemet med har indtil videre valgt ikke at gøre noget ved det.


skat.dk

skat.dk DMARC inspector result

Det ser lidt bedre ud hos SKAT, man har oprettet en DMARC record, men anvender kun DMARC til overvågning, ikke til afvisning af falske emails.

“p” kan have en af 3 værdier.

  • none = Overvåg misbrug.
  • quarantine = Falske emails leveres direkte i spam mappen.
  • reject = Falske emails afvises af modtagerens mailserver

youtube.com

youtube.com DMARC inspector result

Youtube (Google) tager ikke overraskende email sikkerhed alvorligt, falske @youtube.com emails vil blive afvist.


Er dit firmas domæne usikkert konfigureret? Så er du ikke alene, selvom DMARC standarden har eksisteret i over 5 år er den stadig ret ukendt i Danmark. Her kan du se en oversigt over nogle af de danske firmaer som har taget DMARC standarden i brug.