Er Microsoft Sender ID dødt ?
Er Microsoft Sender ID dødt, halvlevende eller lever det i bedste velgående ? Det er faktisk ikke et helt nemt spørgsmål.
Lad os starte med lidt historie.
Sender ID og SPF er egentlig nogle eksperimenter som startede tilbage i April 2006, de er beskrevet i RFC 4406 , RFC 4407 og RFC 4408.
Sender ID viste sig at være skruet lidt forkert sammen, så følger man standarden slavisk, og samtidig anvender 3. parts afsendere, kan det resultere i en del problemer.
Seks år efter Sender ID og SPF eksperimenterne startede, forsøgte man at komme frem til nogle konklusioner i RFC 6686
, baseret på en masse indsamlede data.
Det er lidt svært at se nogle egentlig konklusioner, udover at mange anvender SPF og ikke så mange anvender Sender ID.
En egentlig konklusion skal man nok finde i RFC 4408bis
, her kan man se at SPF er tæt på at blive en officiel Internet standard, et lignende dokument kan man ikke finde for Sender ID.
Så for at vende tilbage til det oprindelige spørgsmål om hvorvidt Sender ID er dødt, så må svaret blive: Måske ikke helt, men det for længst blevet overhalet af DMARC som kan alt Sender ID kan plus meget mere.